Certificering

Vores produkter kontrolleres regelmæssigt af uafhængige institutioner for deres kvalitetsegenskaber og deres miljøvenlighed og bliver da godkendt. De vigtigste certificeringer finder du her.

PEFC™

Som internationalt anerkendt certificeringssystem forpligter PEFC™ ("Programme for the Endorsement of Forest Certification") sig på en miljøvenlig, social og økonomisk bæredygtig skovdrift. I fokus står beskyttelse af biodiversitet, skovsundhed, -pleje og -genrejsning.


FSC®

FSC® ("Forest Stewardship Council") er et globalt gældende certificeringssystem for skovdrift. Certificeringen udført af den almennyttige medlemsorganisation, der er stiftet i 1993, dækker hovedområderne miljø, sociale forhold og økonomi. Det er målet, at vores skove kan opfylde fremtidige behov – uden at stille fremtidige generationer dårligere.


Der Blaue Engel

"Der Blaue Engel" er verdens første og ældste miljøbeskyttelsesrelaterede mærkning for produkter og serviceydelser. Den har eksisteret siden 1978 og tildeles i dag af det tyske indenrigsministerium, miljøministeriet, RAL GmbH og "Jury Umweltzeichen".
 


TÜV Rheinland

TÜV Rheinland AG er en internationalt agerende, uafhængig tjenesteudbyder af test og certificeringer i Köln. TÜV's kontrolmærke suppleres med et specielt ID-nummer, som er offentligt tilgængeligt på virksomhedens hjemmeside og indeholder detaljer om den pågældende certificering. Således kan man f.eks. under kontroltal 00000 39917 læse om gulve fra Parador, hvilke sortimenter der er testet og godkendt med hvilke certifikater for kvalitet, fremstilling og funktionalitet.
 


Floor Score

FloorScore® er et af de mest kendte certificeringsprogrammer, der tester gulvbelægninger og relaterede produkter og certificerer med hensyn til overholdelsen af emissioner i indendørsluften.


Institut Bauen und Umwelt e.V.

I fællesskab med EPLF, foreningen af europæiske laminatgulvsproducenter, engagerer Parador sig i Institut für Bauen und Umwelt e.V. (IBU) for mere bæredygtighed i byggesektoren. Samarbejdet mellem EPLF og IBU er for laminatgulves vedkommende blevet til inden for rammerne af EPD'er ("environmental product declarations"). En EPD er en erklæring om byggeprodukters økologiske egenskaber og udgør for arkitekter og planlæggere et redskab til bedømmelsen af bygningers bæredygtighed.
 


Real Wood

En gulvbelægning, der bærer dette kvalitetsmærke, er garanteret af ægte træ. Dette står "The European Federation of the Parquet Industry" (FEP) inde for. Organisationen har indført det fælles europæiske varemærke officielt den 1. august 2006 for at "lette identificeringen af originale produkter".
 


Émissions dans l’air intérieur

Siden den 1. januar 2012 har byggeprodukter og indretnings- og udstyrsmaterialer, som var nye på det franske marked, skullet klassificeres og mærkes med henblik på deres emissioner. Det forlanger "Décret n° 2011-321", som blev offentliggjort den 25. marts 2011. Her svarer kategori A+, som eksempelvis elastiske gulvbelægninger i serien Eco Balance PUR falder ind under, til en placering med den laveste emission.

 

eco-INSTITUT

Produkter med dette mærke opfylder de strengeste krav til skadelige stoffer og emissioner fastlagt af eco-INSTITUT.

Please confirm your language in order to continue