Økologi og stil i harmoni

Coesfeld, januar 2012 – "Eco Balance" hedder en ny produktfamilie fra Parador.

Lignende artikler

Pink og pop

til artiklen

Den omfatter 6 laminater og 15 lamelparketgulve. Med Eco Balance- produkterne satser Parador som førende producent på et sundt indeklima og et skånsomt forbrug af ressourcer. Økologiske aspekter spiller derfor en vigtig rolle såvel ved materialevalget som under produktionen. Med markedslanceringen har Parador også indledt et langfristet samarbejde med den tyske miljøorganisation "Plant-for- the-Planet" og vil dermed vise ansvar for klimabeskyttelse og skovrejsning i hele verden.

 

thumb03_01_2012_Eco_Balance

Til fremstillingen af lamelparket- og laminatgulve anvender virksomheden udelukkende råstoffer fra regional, bæredygtig skovdrift, som forarbejdes til kvalitetsgulve efter kun korte transportveje. Ved produktionen foretrækker Parador regenerativ energi og optimerede produktionsmetoder, der skåner ressourcerne og har lav udledning af drivhusgasser. Dermed taler Eco Balance-programmet til naturorienterede mennesker, der på den ene side helst vil vælge naturlige, uskyldige produkter til sig selv, men som på den anden side også lader sig styre af en udpræget ansvarsfølelse over for miljøet. Lamelparket og laminat ligger som gulvbelægninger helt fremme i økoregnskabet: Således viser en universitetsundersøgelse, at både lamelparket og laminat med hensyn til drivhuspotentiale og forbrug af primærenergi klarer sig langt bedre end tæppe og PVC.

Ved valget af overflader og dekorer har producenten, der er særligt kendt for sin design-kompetence, lagt særligt stor vægt på en naturlig virkning, der understreger Eco Balances karakter. Emballagerne stammer fra papir og folie i genvindingskredsløb. Alle produkter opfylder miljøstandarderne og er mærkede med relevante øko-certifikater som blauer Engel, PEFC eller FSC.

 

thumb02_01_2012_Eco_Balance

Parador og "Plant-for-the-Planet" indgår i langfristet samarbejde

Med markedslanceringen af Eco Balance har Parador påbegyndt samarbejdet med den tyske miljøorganisation Plant-for-the-Planet. Dette globale skoleelev-netværk går tilbage til et initiativ taget af en dengang 9- årig dreng fra Bayern, der ville imødegå de voksnes passivitet i forhold til klimakrisen med aktive skridt for at beskytte jorden. Under mottoet "Stop talking. Start planting" har han siden 2007 gjort opmærksom på sig selv i hele verden med træplantningsaktioner. For at begejstre flere børn har han arrangeret akademier, hvor børn uddanner andre børn til klimaambassadører. Akademierne foregår over hele verden. Plant-for-the- Planet har fundet prominente sponsorer og er blevet hædret med talrige priser. Indtil i dag er der allerede plantet 3,5 millioner træer, og over 10.000 børn fra 15 lande og fire kontinenter har besøgt akademierne. Parador støtter børneakademierne og planter ved markedslanceringen et træ sammen med børnene for hver solgt pakke Eco Balance.

 

thumb01_01_2012_Eco_Balance

Eco Balance lamelparket

Træ udstråler varme og tryghed. Men mere end det: Som følge af hvert enkelt træs forskellighed er alle træprodukter unika, der er autentiske og individuelle. Lamelparketgulvene i den nye Eco Balance-produktfamilie har netop disse kendetegn og lader naturmaterialets skønhed træde i forgrunden. Eco Balance lamelparket findes i træsorterne bøg, eg og sort nød som hhv. skibsgulv og i plankeformat. En nyhed er eksempelvis dekoren "Eg savet børstet", som takket være dets langs- og tværgående strukturer er særligt behageligt at berøre, og med sine side 3/6 tilbageholdende hvidtoner også er et visuelt highlight.

Ved overfladebehandlingen satser Parador på hhv. naturolie og en opløsningsmiddelfri lakering. Begge metoder understreger træets naturlige udseende. Den naturlige olie tillader gulvet at udvikle sin egen patina, hvor efterbehandling eller renovering dog til enhver tid er mulig. De lakforseglede gulve overbeviser med deres matte udstråling, der får den fine åretegning til at fremstå elegant. Ved hjælp af moderne metoder har dæklagets tykkelse kunnet reduceres til 2,5 mm, så man med uændret produktkvalitet opnår et lavere råstofforbrug. Alle Eco Balance lamelparketgulve kan renoveres flere gange takket være den stabile produktopbygning. Parador yder en garanti på 25 år.

 

Øko-energi ved lamelparketproduktionenko

Parador satser bevidst udelukkende på hjemlige træsorter fra kontrollerede leverandører og undgår dermed lange transportveje. Lamelparkettet fremstilles på Parador-fabrikken i den østrigske by Güssing, som 100 procent udnytter øko-strøm fra vandkraft. Trærester fra produktionen leveres direkte til "European Centre for Renewable Energy", der ligger i nærheden, og som omdanner spåner og savsmuld til hhv. termisk energi og strøm og dermed fører affaldet tilbage til energikredsløbet – et særdeles ressourcebevarende, bæredygtigt system.

 

Eco Balance laminat

Med fire egeimitationer i en æstetisk høj kvalitet i farvevarianterne natur, skifergrå og mørkebrun, et originalt pinjegulv samt dekoren "Kokos naturbrun" henvender Parador sig til kunder, der ønsker at forene miljøbevidsthed, økologiske krav og stil. Alle gulve tilbydes i plankeformat. En ganske særlig historie fortæller laminatet "Eg History": Det er en reproduktion af historiske egeplanker, der stammer fra lader eller bindingsværkshuse og kan være mere end 100 år gamle.

 

Naturlige materialer giver et behageligt indeklima

Til Eco Balance laminat anvender Parador råstoffer fra hjemlig, bæredygtig skovdrift, der er uden organiske opløsningsmidler og derfor bidrager til et behageligt indeklima. Som bindemiddel anvendes side 4/6 udelukkende miljøvenlige harpikstyper. Dekortrykket er på certificeret papir og vandbaserede farver uden tungmetaller. Overfladedesignet med børstede eller silkematte strukturer virker naturligt og er også haptisk behageligt. Plankernes naturlighed understreges især af de omløbende V- fuger. Laminatgulvene i produktserien Eco Balance er antistatiske. De udmærker sig ved deres slidstyrke og dermed lange levetid. Energimæssigt og stofligt kan de genvindes fuldstændigt. De trærester, der opstår ved fremstillingen af laminaterne, føres tilbage til produktionskredsløbet.

Lamelparket- og laminatgulvene i den nye produktlinje "Eco Balance" er i handelen nu. Salgsprisen for Eco Balance laminat ligger på 12,99 til 16,99 euro, Eco Balance lamelparket fås til 34,99 til 89,99 euro.

 

Pressekontakt

Parador GmbH & Co. KG

Millenkamp 7-8 

48653 Coesfeld

 

Manuel Glöckner / PR og kommunikation

Tlf. +49. (0)2541.736-132

Fax +49. (0)2541.736-8132

manuel.gloeckner@parador.de

Please confirm your language in order to continue