Pleje & rengøring

Den særlige overfladebehandling af Parador vinylgulve gør dem afvisende over for smuds og bakterier. Vinylgulve er lette at rengøre, så de er perfekte til husholdninger med husdyr, børn og allergikere.

Som ved alle andre gulvbelægninger bør du beskytte dit nye vinylgulv imod smudspartikler som eksempelvis sand med egnede smudsopsamlingszoner. Som beskyttelse af vinylgulve imod ridser skal der under alle omstændigheder monteres filtglidere under stoleben, bordben og møbler. Til den almindelige vedligeholdelsesrengøring anbefales støvsugning eller aftørring med en let fugtet gulvklud. Det er da vigtigt, at der ikke dannes pytter med stående vand.

Det anbefales ikke at anvende skuremiddel, bonevoks, damprenser eller polish. Forureninger med stoffer som skosværte, lak, tjære, olie, smørelse, blæk, tusch og læbestift fjernes bedst med en klud vædet med PU-rengøringsmiddel (polyuretan- rengøringsmiddel). Her skal de respektive brugsanvisninger følges. For at fjerne pletter og lettere ridser skal du med en klud påføre lidt PU-rengøringsmiddel på fladen, der skal behandles, og gnide den tør efter nogle minutter. Hvis du er nødt til at behandle eller renovere en større flade, anbefales det at anvende specielle plejemidler og forseglinger, der kan rekvireres i en specialforretning.

Please confirm your language in order to continue