Rigtig lægning af laminat

Inden lægningen skal laminatplankerne akklimatiseres og opbevares på lægningsstedet i mindst 48 timer i originalemballagen for at undgå vridning og buler.

Ud over et fast, tørt og rent underlag spiller det rigtige undergulv en afgørende rolle. Det udligner små ujævnheder, og ved integreret dampspærre yder det ved mineralske underlag den nødvendige fugtbeskyttelse. Hvis der på mineralske underlag anvendes et undergulv uden dampspærre, skal der lægges en PE-folie. Specielle akustikprodukter fra Parador reducerer både rum- og trinlyd.

Når undergulvet er lagt, kan man begynde med den egentlige lægning af laminatgulvet. Ved svømmende lægning bliver laminatgulvet lagt uden fast forbindelse med undergulvet. Som ekspansionsfuge er det hensigtsmæssigt at holde mindst 8–10 mm afstand.

Desuden skal man sørge for, at plankens not vender ind i rummet. Af visuelle hensyn anbefaler vi endvidere, at gulvet lægges med de lange kanter parallelt med lysindfaldet. Hvis der er flere lyskilder i rummet, skal man gå ud fra den største. På den måde bliver overgangene mellem plankerne ikke fremhævet så stærkt, og minimale højdeforskelle mellem de enkelte planker vil ikke kaste skygger.

Det anbefales generelt ikke at lægge laminat i vådrum, da det ikke kan udelukkes, at der trænger fugt ind, som vil beskadige gulvet. Hvis du alligevel beslutter dig for at lægge gulvet i et permanent fugtigt rum, skal der holdes en vis afstand til områder med vandsprøjt som f.eks. brusere, badekar o.l.

Ved hjælp af den enkle klikteknik kan Parador laminatgulve på denne måde lægges enkelt uden forkundskaber. Parador laminatgulvene er egnede til at lægge oven på gulvvarmeanlæg.

En ekstra hjælp er vores lægningsvideo. Her viser en professionel gulvlægger, hvordan det gøres, og hvordan du smart håndterer vanskelige forhold.

Verlegevideo

 

Please confirm your language in order to continue